(Forspil)

Jeg har fået del i lykken,
lykken er at være glad,
og rumstere i et køkken,
og at lave dejlig mad,
mad til maver og til ganer,
mad til hverdag og til fest,
mad til gode spisevaner,
mad der kræser for hver gæst.

Vor menu er eksemplarisk,
her på dette kursussted,
er det hele vegetarisk,
bøffen må du selv ta’ med.
Men til jul, da får du klejner,
vredet rundt med øvet hånd,
så de ligner Rudolf Steiner,
når han skuer stof og ånd.

Rudolf elsker den han tugter,
gartneren skal være kvik,
for den bedste jord og frugter
fås med biodynamik;
det gi’r mad, der smager mere,
det gi’r mad, som folk kan li’,
korn og grønt med mange flere
Watt æterisk energi.

Mens de sprøde gulerødder
flækker for min køkkenkniv
og jeg rister hasselnødder,
ser jeg alt i perspektiv.
Det er livet selv, der knaser,
jeg kan høre karmas kværn,
mens jeg ydmygt står og maser
med at skære løg i tern.

Jeg har fået den belæring
på et et kursus her engang,
at man bør gi’ kærlig næring
til sin næste dagen lang.
Derved vil et decilitter-
mål af karmisk pluspoint
rinde ned imens vi snitter
kål til stuvning og gratin.

Karmalovens taxameter
tikker, risene i kog,
bare vent til ham Sankt Peter
ser min investeringsbog.
Steger, braser og panerer
svitser det en ekstra tand,
næste gang jeg inkarnerer
bliver jeg en hellig mand.

Jeg bli’r større end hr. Steiner
udi sund gastronomi,
se, hans livsbedrifter blegner
mod mit kommende geni.
Grant jeg skuer i det samme:
fra frituregrydens rand
står en høj og hellig flamme.
Jord og himmel er i Brand!

Jeg har haft min del i lykken,
men kun lidet ku’ jeg nå.
Se det fine, dyre køkken,
og al maden er brændt på.
Jeg uheldige begynder
faldt igennem karmas test,
Gud forlad mig mine synder
og for hver en sulten gæst.

Frank Colding 2000-07