Jeg sidder på kontoret
(Forspil)
Jeg sidder på kontoret
og spilder kostbar tid,
hvor jeg ku’ have moret
min kone med mit vid.
Men jeg har ingen kone,
som glad serverer the
og nynner hjemmets tone,
og får mig til at le.
Jeg savner, vi er hjemme
og lever livet godt.
I mismod kan jeg glemme
at hjertet er vort slot.
Men vi vil langsomt stige,
trods gnidninger og tab,
til kærlighedens rige,
til broder-/søsterskab.
Ak, jeg er bare muggen
og skidesur og tvær,
som hende konen, krukken,
som ikke findes her.
Jeg har det bedst alene,
det bilder jeg mig ind
med en dystopisk scene
og bittert tankespind.
Jeg hamrer i klaveret,
det arme instrument,
som skæbnen har parkeret,
hos mig, en dekadent.
Men det er ikke bange
for noget nyt og skørt.
Det svarer blot med klange,
jeg ikke før har hørt.
Det synger, vi er hjemme
og lever livet godt,
i mismod kan du glemme
at hjertet er vort slot.
Men tonerne vil stige,
trods gnidninger og tab,
til kærlighedens rige
til broder-/søsterskab.
En dunderbas, der kræver,
at kunsten bliver fri.
Et tonekor, der svæver,
en trille-kolibri.
Tre Lieder ohne Worte
på ukendt melodi,
som hurtigt bliver borte
i ungarsk rapseri.
Blandt andre gale streger:
tolvtone-brusebad.
Jeg hører børn, der leger,
her, inden aftensmad.
Se, dagen har jeg klattet
helt bort, hvad ofte sker,
men fik trods alt forfattet,
og øvet lidt klaver.
Mit hverdagsliv herhjemme,
er nogenlunde godt,
vi kan jo ofte glemme,
at hjertet er vort slot.
Men vi vil langsomt stige,
trods gnidninger og tab,
til kærlighedens rige,
til broder-/søsterskab.
Og jeg skal ikke nægte,
at jeg som menigmand
er blandt de uperfekte,
som bor i dette land.
Jeg lever i friktionen,
hvor dårskab står for skud:
Erfaringer, personen
skal bringe hjem til Gud.
Selv tomhedsfrustrationer
kan blive til lyrik,
og smertebastioner
kan smeltes med musik.
Og når jeg synger sangen
på nænsomhedens bud,
forløses lidt ad gangen,
imens jeg takker Gud.
Jeg takker, jeg er hjemme,
at livet, det er godt,
i mismod kan jeg glemme
at hjertet er vort slot.
Men vi vil langsomt stige,
trods gnidninger og tab,
til kærlighedens rige,
til broder-/søsterskab.
Frank Colding 14. juni 2021
Node