Om mit forfatterskab
(Efterord til digtesamlingen Englemennesket)

Som digter blev jeg sat i gang af Halfdan Rasmussens brillante ”Tosserier”. Navnlig digtet Noget om at være, hvor glæden ved og opfordringen til at være sig selv lyder muntert og samtidig indtrængende:

Jeg er mig der er ham der ham der er mig
og mit jeg det er mig ikke dig.
Hvis en anden var mig ku det godt være dig
der var mig hvis jeg ikke var mig.
Det er klart det er rart jeg gik hen i en fart
og blev ental i første person.
Det er trist for enhver som har fødselsbesvær
og går rundt og er slet ikke noen. […]

Livet udfordrer os til at træde i karakter og påtage os opgaver og roller i familie og samfund. Men det er ikke altid det samme, som at opfylde andres forventninger. Ofte træder vi i karakter i opgøret med andres normer. Måske efter mange smertelige, mislykkede forsøg som ”artigt barn”, ”dygtig elev”, ”rentabel medarbejder”, ”normal samfundsborger”.

Hvad angår min egen person, trådte jeg i karakter, da jeg som 35-årig opdagede, at jeg af type ikke er videnskabsmand, men derimod kunstner, nærmere bestemt forfatter, lyriker. På det tidspunkt havde ideen om, at jeg var videnskabsmand, dog ført mig ganske langt – og alligevel temmelig kort: En akademisk grad. Plus en forestående førtidspensionering.

Set i tilbageblik trådte jeg yderligere i karakter det følgende år med programerklæringen i digtet Fremtidsekvilibristen, her omdøbte jeg min overførselsindkomst til et ”poesilegat”.

Det skelsættende møde med Halfdan Rasmussens digtning foregik på Søtoftegaard Højskole, beliggende ved Gyrstinge sø, i sommerhalvåret 1992. Her arbejdede jeg som frivillig medhjælper i køkkenet og underholdt lejlighedsvist kursisterne ved at optræde med Halfdan Rasmussen-viser til eget guitarakkompagnement. Et ganske andet liv end universitetsstudiet, hvor jeg som fysiker studerede indenfor et mekanisk, atomistisk verdensbillede og som historiker inden for en materialistisk, marxistisk filosofi.

Som kunstner og søgende var det befriende at blive en del af Søtoftegaards rummelige og kreative idealistiske miljø, hvor ledelsen med forstander og teolog Johannes Dragsdahl i spidsen bevidst holdt dogmatismen stangen ved at udvælge tre ikke helt forenelige åndelige inspiratorer: Rudolf Steiner, Martinus og C. G. Jung.
I studietiden havde jeg selv fået færten af det nye paradigme. Dels i et rystende møde med kvantemekanikken, dels gennem min hemmelige forelskelse i en på Roskilde Universitetscenter dengang vist nok ugleset idealistisk historiker ved navn Arnold J. Toynbee. Jeg begyndte også i fritiden at læse forfattere som Fritjof Capra, Gary Zukav, Jes Bertelsen og Stanislav Grof.

Allerede, da jeg som 30-årig afsluttede et studieprojekt om naturlig og mystisk filosofi, var løbet som videnskabsmand faktisk kørt. Det videnskabelige sprog forekom mig for begrænset til det jeg gerne
ville udtrykke, og tanken om at blive digter dukkede op. Digtene fandt dog først vej til papiret fem år senere, da jeg befandt mig i andre omgivelser.

I taknemmelighed til en højskolebevægelse, hvor også det jeg oplevede på Søtoftegaard Højskole er muligt, gjorde jeg senere ”højskolestil” til et kunstnerisk pejlemærke.

To af digtene i denne samling er blevet til under højskoleophold, nemlig Sejleren, som jeg skrev på Søtoftegaard Højskole sommeren 2000, samt Lykkefolket som kom til verden på Højskolen på Helnæs
foråret 2008.

I slutningen af 2009 stødte jeg på en lille teosofisk bog af Asger Lorentsen, som jeg tog til mig. Gennem digtet Asger Lorentsen kan man få et kig ind i hans liv og værk, og Jordens lys citerer med sin titel hans måske vigtigste budskab: At opstandelsens liv og opløftelse kan kontaktes og erfares som en hellig Kristus-ild, som er vakt i Jordens center. Englemennesket er også inspireret af Lorentsens univers. ’Englemenneske’ står som feminin modpol til det mere handlekraftige ’stjernemenneske’, begge er idealistisk indstillede.

Mit forfatterskab befinder sig i et felt, som man kunne kalde ”genoptagelse af salmeformen, ny religiøsitet, optagethed af universet og naturen, kritisk økologisk bevidsthed”. Det har resulteret i sange, som jeg håber vil kunne kandidere til Højskolesangbogen eller en kommende udgave af Den Danske Salmebog.

Begrebet New Age er efterhånden alment kendt og en definition kan læses i Gyldendals åbne Encyklopædi.

Asger Lorentsen var en åndelig lærer af meget høj karat indenfor New Age, både hvad angår hjertets dannelse, visdom og vidensmæssigt overblik. I veneration for hans liv og værk har denne digtsamling undertitlen: Sange ved indgangen til Den nye Tidsalder.

Frank Colding
Roskilde, 26. november 2013