(Forspil)

Tænk, at lykken lige nu kan være
at gå med aviser,
gå på egne ben og trofast bære
en stak af beviser
på at mange la´r sig engagere
i det, der fortælles
om, hvad der kan undre, provokere
og gavne det fælles.

Ganske vist er politik lidt speget
og jeg blandt de ferske.
Men, nu har jeg faktisk overvejet
at dele og herske.
Hvorfor bare ha’ sin vælgermening,
sin enkelte stemme,
sølle kryds ved den partiforening,
man syn’s man vil fremme?

Jeg ku’ gribe magten med en lære
blandt smarte og rosset,
gøre sladderspalter meget svære,
det det kløgtige tosset,
bytte BT om med Jyllandsposten
hos fem abonnenter,
se hvor længe de kan klare mosten
med eksperimenter.

Skifte Børsen ud med Billedbladet
så rygterne svirrer:
”Sløve spekulanter sondemadet!”
Taktikken forvirrer:
Ekstrabladet nejer, alternerer
med Weekendavisen,
som gi’r råd om, hvor man konsultere
en dame på flisen.

Politiken kommer næst i rækken,
det opkøbte vidne
kravler dydigt ind igennem sprækken
hos Berlingske Tid’ne.
Se og hør bli’r tænksom og erstatter
tre Information’er,
som får fredagsslik og dør af latter
og nul ambitioner.

Med den nye åndelige føde,
som er i min sending,
vil de fleste kede sig til døde
af mangel på spænding.
Sådan får jeg let og snedigt døvet
den sidste filister,
mens jeg gradvist stiger til en øvet
kulturens minister.

Og mod målet ta’r jeg tappert sigte.
Man vågner og heles,
da jeg klogt forlanger mine digte
skal husstandsomdeles.
Nogle synes dog det er for syret
med de intentioner,
så de kæmper bravt for folkestyret
med reklamationer.

Frank Colding 29. juli 2010