Afsked

(Forspil)

Gardinet dæmper skæret
du ligger sårbar,svag,
den krop, din sjæl har næret,
vil måske dø i dag.
Jeg følger tavst din ånden,
dit fugleungebryst,
og holder dig i hånden
og tror, du føler trøst.

Måske der er et rige
af sundhed, lys og fred,
hvor sjælene er frie,
på flodens anden bred.
Men endnu må du lide
og trække vejret tungt.
Først på den anden side
bli’r livet let og ungt.

Nu hentes sommerdyne
med målbevidste skridt.
Der kommer den til syne,
snart svaler den dig blidt
og mildner på det onde,
den smerte du har voldt,
du havde dine grunde,
når du var brysk og stolt.

Du elsker dine unger,
nød tankens frie flugt,
og skovens grønne lunger
bær gode minders frugt.
Så lad dig ej forfærde
på din forløsningsdag.
Mærk fryden i dit hjerte
igen i sidste slag.

Frank Colding 4. juni 2010

Hannelore
16/06-2010
Kære Frank Dybt berørt bliver jeg af digtet om Asger Emil Ludvigsen. Du formår at formidle denne blanding af praktisk omsorg og de dybe psykiske og spirituelle processer, der forgår i denne situation, hvor et menneske forlader dette liv. Digtet vibrerer stille af kærlighed og tilgivelse. Tak for digtet og for at du deler det med os. Kærlig hilsen Hannelore

30/07-2010
Kommentar på fyldepennen.dk 05/07-2010 11:04 af CecilieRegitze ( 21) Det er meget, meget smukt dette digt. Rørende og ærligt beskriver du en sorg, en forløsning og et stadig vedvarende håb om at der er glæde at finde på den anden side. Jeg er glad for, at der stadig findes folk, der behersker og bruger rim. Mvh. Cecilie.
30/07-2010

05/07-2010 westendahl ( 64) Hej Frank. Et smukt digt, du der har skrevet om en døende person. Jeg læser det igen og igen og gribes af stemningen. Tak. Mvh Jytte Westendahl

30/07-2010
20/07-2010 Stinne Bæk Nielsen ( 29) Hej Frank Jeg er ikke den store fan af digte - men jeg er fan af det her digt. Dine ord og digtets rytme, kan bære det surrealistiske og det banale ved at se nogen dø. Allerførste linje virker på mig som 'lysdæmper' på resten af digtet - altså positivt ment; det let diffuse skær går igen i resten af digtet. Og så synes jeg, der er en dejlig ligevægt mellem netop det banale/praktiske og alle de højere tanker man gør sig, når en person dør. Og så er det dejligt at læse noget, der rimer og fungerer på samme tid. Og som en af de andre kommentargivere skriver; det er et digt man vender tilbage til med jævne mellemrum. Med venlig hilsen Stinne