Dagdriveren

Om mindstemålet af selvdisciplin

Leve som en fuglefri,
glad benådet digter
uden nyttealibi,
uden sure pligter.
Værket er det gode liv
sat i sang og tale.
Ubekymret tidsfordriv:
Råmateriale.

Ligger i en lille båd
mærker vandet vugge,
driver stille, let og kåd,
hører vinden sukke.
Ser min løbske fantasi
danne skyfigurer
helt forladt for takt og pli
- nymfer og filurer.

Det er godt at ligge her,
ligge her og flyde,
være et med det, der sker,
slappe af og nyde,
blive ganske tanketom
langsomt gå i dvale
ikke mer’ at skrive om
(Efterår fatale!)

Drømme om en fuglefri,
glad benådet digter
uden nyttealibi,
uden sure pligter.
Vågne til et hverdagsliv,
hvor man selv må vise
myndigt initiativ:
Ro i land og spise!

Frank Colding, 1997-07, 2002-06, 2005-01-08