Den åbne
Om ikke at behøve at være verdensmester
Hvor er der dog meget, jeg ikke forstår,
så mange dyre ord og discipliner.
Jeg håbed’ det længe, men indså i går:
Min turban fanger ingen appelsiner.
Der findes talenter, som i deres liv
får løftet fligen af en enkelt gåde,
men, jeg er for gammel og lidt for naiv
og fatter faktisk næppe det, de nå’de.
Jeg nynner den ældgamle oplysningssang
i koret af de knapt så elitære
om glæden ved kunsten og forskerens trang
og nytten af at følge med og lære,
og mærker, der findes en vis division,
hvor jeg kan være med og også give
og stå som en jævnbyrdig, venlig person,
der har det godt og føler sig i live.
Frank Colding, 2010-08-25
William Thomas
08/12-2010
Bekendelse giver indre fred. Det fortæller i hvert fald én af mine venner, som er praktiserende katolik, og som jævnligt aflægger konfession. Og måske er der noget om snakken. I hvert fald rummer ’Den åbne’ både den skriftendes indrømmelse af ufuldkommenhed og en stemning af dyb, indre ro, som dog også er tydeligt funderet i den skriftendes glæde, over de evner vedkommende trods alt besidder. En dejlig tekst.
William Thomas
20/11-2010
Min egen modvilje handler om, at tekster, der rimer, ofte fremstår lidt kiksede – det kræver en veludviklet sans for rimets muligheder og begrænsninger, at slippe af sted med at skrive tekster som rimer; den har du. Og så virker dine tekster bare indholdsmæssigt solide - funderede i seriøse overvejelser om livet (fx Den åbne, en anden af dine tekster jeg godt kan lide). Vh. W
Pia H
10/10-2010
Hej Frank Udmærket indhold. Ordene giver mening og det rimer. Formen virker enkel. Er den valgt specielt eller faldt det sig bare sådan? Det rimer godt nok 😉 Pia H
Westendahl
28/09-2010
Hej igen. Jeg er helt enig..... Jeg er også en af dem, har ikke opfundet den dybe tallerken... og hvad så. Jeg er bare en glad kvinde med en god potion humor. mvh Jytte