(Forspil)

Min sommermorgen sitrer
af virketrang og damp,
det danser og det knitrer
af mod på dagens kamp.
Jeg ønsker ikke krige
og sløset tidsfordriv,
når freden i Guds rige
er fyldt med kraft og liv.

Snart kommer Han til syne,
Han rejser nok med fly.
Vil verdenspressen lyne:
“Nu gør Han verden ny!”?
Og hvor mon Han vil lande
med budskab og med stab?
Hvad vil et hjerte sande
om livets videnskab?

Hvor kan Han mon logeres?
Den sensitive krop
må atter rekreeres,
hver gang Han træder op.
Hvad sker med fredens fjender,
og massehysteri,
og folk på magtens tinder,
og vælgerinerti?

Jeg ved, at Han vil sejre.
Forstår vi blot hvordan,
får vi en del at fejre
som trodser tidens tand.
Men oddsene er svære.
Hvor mange vil forstå
den nye Verdenslærer,
vi dagligt kalder på?

Han bar det uforfærdet:
sit kors, til allersidst.
Nu lever Han I hjertet
som den opstandne Krist.
Han kommer, kender dagen
og prøvelsernes stund.
Jeg yder mit til sagen
nær fjord og blomsterlund.

Frank Colding 27. juni 2014