Sang-univers / Kærlighed / Den ugidelige intrigemager
Den ugidelige intrigemager
 Om at forsøge at spille et møbel ud mod konen

  

Magelige lænestol,

hvori min sjæls stativ bor,

du er livmor

varme muse, mit idol.

 

Bare sidde trygt og glo

som dagens dovne slambert

det er for hampert

mener mange, vil jeg tro

 

med mit strenge over-jeg,

som ikke kan få ro på,

men jeg er OK,

mildner det med digte-leg.

 

Magelige lænestol

din modpol er min vivs kraft,

hun skænker livssaft

og stråler som den klare sol.

 

Frank Colding, 2009-06-08

Forlaget Colding. © 2008-2018 | Rørmosen 81, 1. th., 4000 Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk