Du fulgte petriskålenes kulturer,
noterede forsøg i regneark.
Og andre sås som slørede figurer,
du fulgte far, den gode patriark.
Mangfoldigt, overraskende, blev livet,
da konen sagde: gå i terapi!
At andre var som dig, var længe givet,
du opgav siden denne teori.

Jeg kender dig på dine ældre dage.
Du hjælper mig med alt mit IT-rod.
Men hvad kan jeg mon give dig tilbage?
En dråbe af en digters hjerteblod.
Jeg former gennem følelse og tanke,
og ser din viljes logiske forstand.
Mit hjerte det vil rime, det vil banke,
og skabe skønhed, skænke livets vand.
Du lærte, at i hjertet lever glæden,
da du blev hjulpet af en klog og vis
person, som gav dig chakra-kæden,
en lære, du fandt virksom og præcis.
Og bag mangfoldighedens slør og lænker
er vilje-/føle-/tanke-skematik:
Jeg føler. Du har vilje. Begge tænker,
vi to er typer: fantasi, logik.

Og vid, som analytisk sandhedsstræber:
Som chakraer er typer syv i tal;
(man kombinerer blot de tre begreber,
det er strukturen i en nøddeskal).
Du er en ægte forsker og fordyber,
dit pandeøje: født i solens stad.
Se andre i en teori om typer,
befolkningen bli’r synlig, hjertet glad.

Ak, tanker kan jo altid diskuteres,
og gådefuld er digterens vision.
Ja, ofte vil der stejles, protesteres
i frygt for nedrig manipulation.
Men kunsten må jo gerne provokere,
det er dog ikke digtets intention.
Det handler om at venskabsrelatere,
forstå en anderledes sjæl, person.

Frank Colding 1. januar 2025