Jeg prøver på at skaffe
lidt livsinspiration
ved nydelsen af kaffe
på byens togstation,
og øser af min viden
som førtidspensionist,
der si'r, at ventetiden
skal slås ihjel ved list.

Fidusen er at gøre
et lille vandet digt
og hænge det til tørre
og vælge som sin pligt
at gi' det liv og kræfter
og mod og godt humør
og nøje se det efter,
til humoren bli'r tør.

Jeg har en rig historie
fra tiden før mit fald
og pudser tit min glorie
i minder fra mit kald.
Dengang ku' jeg gør' nytte,
var ikke som i dag
en kaffefyldebøtte,
men kæmped' for en sag.

I disse velmagtsdage,
da drog jeg ud og hjem
og skyndte mig tilbage,
når jeg var nået frem.
Jeg brugte bus og baner,
var altid effektiv
i mine rejsevaner
og i mit samfundsliv.

Ja, dengang var jeg sikker,
nu er det så som så.
Jeg sidder her og kigger,
imens jeg tænker på,
hvor langt jeg ku' ha' nået
med fordums virketrang.
Men nu er tiden gået
og kommet med en sang.

Frank Colding 1995-03-13