Forstadsværten

Om en skål for det nære

De bygger nu på marken
der, bag min lave hæk.
Snart kommer horisonten
så nær, at den bli’r væk.
En stakket stund med vange
og himmelrum mod vest,
og skønne solnedgange
og alt for megen blæst.

Nu går du mod det nære:
en lille skærmet grund,
et ly for mine kære,
et hjem, et dejligt fund.
For her skal himlen højne
sig over mig igen
i gæsters klare øjne.
Kom, skål på det, min ven.

Vi nipper, tør knapt fatte
at vin er rødt som blod,
at der var en, der satte
os fri, da Han opstod.
Vi sidder blot og fjoller,
og spiller sød og smart,
og mange andre roller,
er sammen, har det rart.

Frank Colding, 30. oktober 2006