(Forspil)

Jeg sidder på café,
nær ved kanten af planeten
og ser, hvad der vil ske
midt i by-normaliteten.
Her nydes omelet
i en let gastronomi-em.
Hvordan bli’r man komplet?
Singlefest i Carpe Diem:

Hvor godt at komme ud,
være sammen fredag aften,
til bøf og stjerneskud,
nyde øl og druesaften.
Mærk, blomsten på hvert bord
bryder frem af hjertets puppe,
hver søster og hver bror,
lever med i samme gruppe.

Den har sin egen ånd,
med sin klang af snak, der summer.
Her knyttes nære bånd,
og man glædes, favner, rummer.
Man har det rart en tid
og er med, er accepteret.
Så opstår kamp og splid,
for man bliver engageret.

Er vi en scoreklub?
Hvad er vore intentioner?
Gi’r vi et kærligt skub?
Er vi pral og ambitioner?
Er sagen røg og druk
eller sukker-caffe-latte?
Og må man være smuk,
tale inderligt og pjatte?

Jeg kommer fra en klub
med globale idealer
og frygter for et kup,
der gi’r sammenholdet kvaler.
Men stifterens stafet
hviler, mens jeg rekreerer.
For spise omelet
kan jeg stadigvæk kapere.

For jeg er kommet ud,
til mit stambord fredag aften,
hvor bøf og stjerneskud,
skylles ned med druesaften.
Og blomsten på hvert bord
bryder frem af hjertets puppe.
Vi griber dagen, gror,
både singlegæst og gruppe.

Frank Colding, 2015-10-02