(Forspil)

Her var dejlig fest i går
med megen fryd og gammen.
Men min dag i dag består
mest af at ta’ sig sammen.
Talte ivrigt med min ven
om vores interesse.
Mandag er det nu igen
med sløvhed og tristesse.

Ruger over tab af tid
med suk og støn og jammer,
hvor jeg skumler let morbid
i sindets mørkekammer!
Hvorfor gør jeg livet krast
og sølle og elendigt?
Søger jeg måske kontrast,
og er det mon nødvendigt?

Der går bølgedal og -top
i mine mange luner.
Jeg må surfe uden stop
og riste mine runer.
Rejse mig en mindesten
om dåd bag horisonter.
Dølge at her hviler en
forhutlet hypokonder.

Jeg er ikke død endnu!
Blot magelig i sværen.
Kom afsted til det jeg sku’,
det letted’ på miseren.
Og et mildere portræt
med små og færre knaster
dæmrer på mit regnebræt
i venlige kontraster.

Se, jeg er et elsket barn,
jeg bygger slot i sandet
med min lille glose-kran,
der rimer så forbandet.
Sku’ et korn af Helligånd
nå frem til mine kære,
mod forventning, fra min hånd,
så sker det til Guds ære.

Frank Colding 20. maj 2019