(Forspil)

Hold da op, hvor har jeg sovet,
jeg er tummelumsk og ør.
Sidder her og glor benovet
på lidt kaffe, tilbehør.
Satte kløgtigt vækkeuret
til et lille middagshvil.
Planen blev totalt forpurret
af en tumpet imbecil:

Hende dér, som ikke gider
mere end en formiddag.
Mig, den ambitiøse slider,
kan hun hurtigt hægte af.
Hun vil bare hygge-digte,
magelig og veltilfreds.
Uden høje mål i sigte
nyde, hun er femogtres.

Hun har skribleri som hobby,
jeg har digt som profession.
Surt, hun altid sætter prop i
kilden til inspiration.
Giv mig åndelige højder
grøderegn og vingefang.
’Kaffe’, ’snork’ og ’grå beskøjter’
har en sjasket, ’pappet’ klang.

Det er hende du kan takke
for en søvnig bagatel.
Dovent går den ned ad bakke.
Er det kunst alligevel?
Hjemmesideredaktøren
er mangfoldig i sin smag.
Derfor kan du læse smøren
publiceret her i dag.

Han har vedlagt: ”Notabene!
Uden hendes skribleri
var du sølle og alene,
og din ånd en tom mani!”
Ak, jeg vedgår, hun er mo’ren,
musen, den, der nærer mig.
Hvad var himlen uden jorden
i vor kunst og skaberleg?!

Frank Colding 24. august 2022