Sang-univers / Filosofi / I Enhedens nu
I Enhedens nu
 
(Forspil)
 
I Enhedens nu
er der slet ingen tid,
det sidder jeg og tænker over
og kommer i hu,
at mit jeg-individ
sku’ gøre, som man gør: man sover.
For klokken er tolv,
jeg får minuspoint,
i morgen står der røde noter
i min protokol:
’stået ud af sin seng
og listet rundt på bare poter’.

Det er illusion,
der er slet ingen tid,
det mærker folk, når de bli’r vise.
Min egen person
er en kende stupid,
vil hellere ha’ lidt at spise.
Vi har stjernehvælv,
over selv denne nat,
små lys i det uendelige.
Og højere Selv,
(med og uden en kat),
som åbner sansen for Guds rige.

I hjerternes sol
tælles ikke point,
her favner vi med fyldig varme.
Det Enes symbol:
Lig et gyldent refræn
om fred og nærhed i Guds arme.
I Enhedens nu
er der slet ingen tid,
det glemmer jeg at tænke over.
Er ude af brug,
mens mit jeg-individ
blot gør, hvad mange gør, det sover.

Frank Colding 1. september 2019
Forlaget Colding. © 2008-2019