(Forspil)

Igen er der mangel på arbejdskraft,
vor økonomi ekspanderer,
så nu går vor mutter med kost og skaft
i gang med at moralisere:
Man passer sin pligt og man kræver sin ret,
de raske skal arbejde, yde.
Jeg havner forvirret og mismodig, træt
et sted i den sorteste gryde.

Jeg gør det jo bare så godt, jeg kan.
Selv fandt jeg talentet for sange,
da jeg var en unyttig, nedbrudt mand
på førtidspension, fri og fange.
Hvem ved, næste gang er det måske min tur,
med pligt til at opsamle skodder,
objekt for belæring og 'nyttejob'- kur,
lad rygeren selv være stodder.

De vejmænd, der fejer og samler op,
er hverdagens ansatte helte.
Jeg selv har dog fundet et andet job,
og det er at skrive og ælte.
En hobby, nuvel, det er åndeligt brød,
lidt føde for hjerter og sjæle.
Mens markedet bobler som kogende grød,
en uskøn og grisk pæle-mæle.

Og nu har jeg brokket mig til en ven,
den rolige, kloge af slagsen.
Han siger, ’de rider en kæphæst, kend
fidusen fra spin-lurifaksen,
ekspert i politisk teatertaktik’.
Gud, hjælp min politikerlede,
hjælp landet at styres med klog pragmatik,
hjælp demokratiet hernede.

Frank Colding 8. september 2021

Dagen hvor den socialdemokratiske regering udsendte det politiske signal, at kontanthjælpsmodtagere, som modydelse for kontanthjælp, skal arbejde med for eksempel at samle cigaretskod på strandene.