(Forspil)

Jeg har klaret, hvad jeg skulle,
efter mit program.
Og jeg nyder det til fulde,
gi’r mig selv et kram.
Himlen kommer mig i møde
med et fugletræk,
mens jeg lander i den bløde
med det blå betræk.

Fra den åbne vinduesrude
høres børn i leg.
Solen skinner vesterude
ned til dem og mig.
Og en solsort koncerterer
vemodsfuldt og klart,
snart er dagen ikke mere,
ved den åbenbart.

Kloden drejer ubønhørligt
solen ned mod nat.
Barnet græder umedgørligt,
arme trætte skat.
Moder tysser blidt og krammer
ungen, vil jeg tro.
Himlen står i røde flammer,
overjordisk ro.

Tak, Vorherre, at jeg trives,
ikke lider nød.
Der er steder, hvor man kives
til den bitre død.
Giv, at hjerterne må fejre
kærlighed, som gror.
Hjælp, at freden helt må sejre
på vor lille jord.

Frank Colding 14. maj 2019