Jeg sidder på min pind

(Forspil)

Jeg sidder på min pind
og synker langsomt ind
i kroppens varme væren.
Jeg ta’r en arbejdsdag
i stille ro og mag
og lægger skydelæren.

Jeg søger præcision
i indre vibration,
som ikke kan forceres
med ydre mekanik
og tal i en rubrik.
Mit sind må kalibreres

med hvile i min rod,
med varme i min fod,
det grå i vintervejret,
mit lille trygge hjem,
og med en dør på klem
til kampen og besværet.

Det bliver godt igen,
jeg skyder ind et: men,
nok også anderledes.
Jeg tror, vi kommer fri
af denne pandemi,
men ikke at vi fredes.

Men vintermørkets pol
vil føde forårssol
i hjertet og forstanden.
Og her er trøst og ro
og glæde i min tro,
for Kristus er opstanden.

Frank Colding 18. december 2020