Der er langt til klokken seksten,
hvor jeg har fri,
for min arbejdslyst og gejsten
er helt forbi,
sidder bare her og pjækker
og sløver hen,
mens min arbejdsgiver kvækker:
”I gang igen!

Du er ansat til at skrive
på rim og vers,
samle ord med pennens rive
på kryds og tværs,
formulere tidens strømme
i svungne kor,
ikke sidde der og drømme
dig hjem til mor”.

”Rolig” siger jeg og tager
mig sammen lidt,
”jeg vil kigge på vort lager”
og ser mit snit
til at smutte ned ad trappen
og blive væk,
her i kæld’ren ta’r jeg mappen
med spas og gæk,

den er grå og meget støvet
af alderdom,
lukker op og ser bedrøvet
at den er tom.
Et chartek med elegier
bli’r lykkens gang,
her i ligger to kopier
af denne sang

som jeg fikser op og stiver
med et par ord,
mens en rystet arbejdsgiver
står der og glor.
Sådan gik det uden gejsten
den dag i dag.
Nu er klokken blevet seksten
jeg skrubber af.

Frank Colding 2007-05-18