(Forspil)

Klokken er ni,
jeg sidder på min pind,
nu begynder dagen på kontoret.
Lidt skribleri
vibrerer i mit sind,
da jeg slænger benene på bordet.

Ude er sne,
maskiner fejer bort,
selvom den er hvid og smukt fortryller.
Ak, jeg må se:
”idyllen kom til kort”
i den hårde tone. Man beskylder

sin opponent
for lusk og fuskeri,
hvem er svag og hvem kan klare mosten?
Varslet er sendt,
men bliver der forlig?
Får vi mon et forår efter frosten?

Håber trods alt,
naturen går sin gang,
og at freden får en værdig chance.
Gid livets salt
må styrke hjerters trang
til at finde kærlighed, balance.

Klokken er ni,
nu atter på min pind,
det er blevet aften på kontoret.
Lidt poesi
er landet i mit sind.
Ligger i en udskrift her på bordet.

Frank Colding 8. marts 2018