Der kommer jo min rutebil;
min ind-til-by-befordrer!
Chaufføren åbner med et smil,
og sender køreordrer
til dette ædle køretøj
med plysbetrukne sæder,
potent behersket dieselstøj;
en langdistanceæder,

som vugger passagerer frem
beroliger, vibrerer;
én rejser ud, én rejser hjem,
og nogle pendulerer.
Lokale ta’r et lille svip
tre-fire stoppesteder,
et barn får lov at trykke: ”Bip!”
små sjæle, store glæder.

Jeg selv er også veltilpas,
og frådser lidt med tiden,
la’r andre om at gi den gas
og stride deres striden.
Jeg ved jo, at jeg kommer frem,
kan sidde her og regne
mig fuldt og helt som en af dem,
der kommer nogen vegne.

Frank Colding 2005-02-10