Man sku’ eje sig en slåbrok,
ik’ fordi man er sig selv nok,
men fordi dens bløde arme
slutter om og samler varme,
ja, en kåbe kan jo minde
om en mild og frodig kvinde,
som har elsket godt og længe,
og nu anslår lette strenge

på min lille digterlyre,
mens hun med et smil bedyrer,
at jeg er en rigtig lækker
frikadelledobbeltdækker.
Da jeg nødigt bærer klæder
badevandet gennemvæder,
kaster jeg go’nathabitten
af ved sengebanemidten,

træder ud i brusebadet,
skyller kroppen, figenbladet,
får derpå mit skæg barberet,
huden grundigt håndfrotteret.
Det er nu min dag begynder,
jeg kan høre, at jeg nynner;
det er kvinden, empatien,
sat i gang af fantasien.

Frank Colding, 7. januar 2005