Sang-univers / Samfund / Sundhed / Motionisten
Motionisten
 Om den rette dosering
  
Jeg sidder i min lænestol,
har spist og må fordøje,
men føler mig som sportsidol
i prikket førertrøje.
 
For jeg har nemlig cyklet rundt,
gjort ærinder tre timer,
købt fiskefars, som er så sundt,
og brød og nektariner.
 
Og brugt en masse energi,
og knoklet i pedaler,
nu håber jeg, jeg kan gå fri
af dopingtestskandaler:
 
Motion er kommet på recept
af halve timer dagligt;
tre timer! Mon det er suspekt,
rent apotekerfagligt?
 
Frank Colding 2005-03-14
 
 
 
 
 
 
Forlaget Colding. © 2008-2018 | Rørmosen 81, 1. th., 4000 Roskilde - Danmark | fcl@oncable.dk