Når først du kan erkende,
at én og én er tvende,
da kan du osse lire,
at to og to er fire
og kløgtigt abstrahere
dig selv og dividere
alt det, du går og tæller
i brøker og tabeller.

Men ser du at du lænser
dig selv for vækstpotenser
med logiske problemer,
statistiske systemer,
computerapparater
og ternede kvadrater,
og ser du i dit mismod
kun meningsløst kvadratrod,

så tag en lodret stigning
og løs din egen ligning
med livets ubekendte
humør i ed og mente.
Da vil du aldrig sige
at fem og syv er lige,
med mindre du har grinet
(adderet til dusinet).

Frank Colding, 1994-6