O, jammer og klage,
er vågen, men slidt.
Min dag går i kage,
har sovet for lidt.
Jeg trode’, jeg skulle
præstere på ny,
men bremses af kulde.
Jeg melder mig syg.

En gren på vor stamme
har vokset sig stor,
og bort fra sin ramme
hos onkel og mor.
Jeg føler mig såret
og afvist igen,
og nedgjort, beskåret,
og ufint holdt hen.

Fortryder ’konsulen’
sin invitation?
Bli’r drømmen om julen
en smuk illusion?
Det virker lidt broget.
Snart skal vi ha’ købt
billetter til toget,
og kuglerne støbt.

Da jeg var hans alder:
Selv ligesådan!
Vi undgår rabalder
med moden forstand.
Bli’r julen med søster,
kun os i mit hjem,
er frugten, jeg høster,
jo ikke så slem.

Jeg blev jo fornærmet,
men er det et liv?
Gud gemmer i ærmet
en opfordring: ”giv”.
Så opgiv nu vreden
og skinsygen med.
Og søg Ham i freden,
og vælg kærlighed.

Frank Colding 10-10-2022