(Forspil)

Lever min smerte og fryd på en ø,
som jeg forlader den dag jeg skal dø.
Da vil jeg gå fra mit lejede kammer
op til den himmelegn, hvorfra jeg stammer.

Når jeg forlader min jordiske krop,
kommer bevidstheden højere op,
ser udefra, hvordan sjælen den vrister
sølvtråden fri, så forbindelsen brister.

Sjæl bli’r jeg nu i et frydefuldt gys,
véd jeg skal op mod Guds herligheds lys,
frem gennem tunnelens fløjlssorte bane,
fulgt af en gammelkendt åndelig ane.

Snart vil mit livsværk passere revy.
Skelner det gode og onde på ny.
Vejledt af Jesus, den kærlige dommer,
indser jeg, vælger for livet der kommer.

Åben og tillidsfuld mærker jeg Gud
tilgi’ hver synd, viske regnskabet ud.
Nu har jeg fri fra den jordiske skole
og går i lære blandt sjæle og sole.

Frank Colding 1996, 2011