Nær Cæsarea spurgte Han:
"Sig mig engang, mine kære:
Menneskesønnen, hvem tror man
ude blandt folk, det kan være?"
Så gav disciplene Ham svar,
om hvad de mente, der nu var
folkets formodning og lære:

"Johannes Døber mener man,
eller Elias, tror mange.
Men også Jeremias kan
du høre nævnt nogle gange.
Andre profeter nævnes tit,
alle, der vil, kan mene sit
talløse rygter og sange."

"Men I, hvem siger I, jeg er?"
Spør' Jesus nu sine venner.
Dér i et brat forklaret skær,
sér Peter Ham og bekender:
"Du er Guds svar på Israels bøn:
Kristus, den levende Guds søn.
Frelsen er i dine hænder!"

"Salige Peter! Dette var
ikke af kød åbenbaret.
Vid, at min egen Gud og Far
lige har givet dig svaret!
Peter, jeg giver dig et kald:
Klippen er du, hvor kirken skal
bygges og blive bevaret."

Peter, du sagde, hvad vi tror:
”Han er Guds søn, Jesus Kristus.”
Løse og binde kan det ord
mer’ end en udvortes gestus.
Nøgler vil åbne himlens dør,
hver gang vi låste klipper tør
bære – fra hjerternes væksthus.

Frank Colding1995-10-13, 2012-02-28