(Forspil)

Se, de andre kan levere,
de har kompetencer nok.
Er det mig, der skal præstere,
møder jeg mit indre pjok.
Mens de andres rige skæppe
måler top og kraft og pynt,
klarer jeg med nød og næppe,
det jeg halvgjort fik begyndt.

Skuler jeg og si’r ’desværre’,
lukker for min ordrebog,
lirker engle og Vorherre
med en konsonans på krog:
”Vi ved godt, det føles spinkelt,
og at meget står på spil.
Udefra er alting simpelt,
virker let og ligetil.

Har det selv på samme måde:
Konsonansens lokkemad
skabte vi af fine tråde,
oldtids-ord og heltekvad.
Hvis du vidste hvor vi maser
med at få et budskab ud,
kæmper, som de gamle aser,
med at markedsføre Gud.

Vid: de fleste sjæle bæver
under livets fælles-sang.
Hvad vi gør og bruger kræver
omhu, flid og forskertrang.”
Ofte kan jeg godt præstere,
går til jobbet rank og stovt,
regner med jeg kan levere.
Glæder mig: ’Det bliver sjovt!’

Frank Colding, 2016-08-17