Mit sind er som en kværn,
min krop en stress-magnet,
jeg kommer fra en fjern,
vidunderlig planet,
og går og længes mod
det ydre verdensrum.
Mit liv er noget rod,
og jorden grumme grum.

Desværre var vi no’n,
og dem var jeg iblandt,
som sku’ på rum-mission.
Jeg valgtes som gesandt,
og står nu altså her,
og prøver på at bli’
en jordisk karakter
med personality.

De andre sidder i
en UFO i det blå,
og holder bare fri,
mens arme jeg må gå
og ligne en normal
i moderigtigt tøj,
og kæmpe som en gal
med fremmed tanke-støj.

Vor kommunikations-
forbindelse er brudt,
jeg mangler min missions
antenne-dippedut,
og det er s’gu fatalt.
Som intellektuel
kan det bli’ kolossalt
at tale for sig sel’,

og høre andres bøvl,
så hel’re holde kæft
og digte på lidt vrøvl
for jeg har også tæft
for tomgangs-poesi,
og slutter denne sang,
fordi den er forbi,
med tak for denne gang.

Men før vi slutter helt,
vil jeg med min musik,
for alt, hvad vi har delt,
si’ tak fordi I gik
med mig på rundturs-fart
i visens verdensrum,
for jeg har haft det rart
med Jer som publikum.

Jeg håber det bar frugt,
at det har været bra,
for pengene er brugt.
Kom alle godt herfra
med cykel eller bil,
når blot I kommer frem.
Selv rejser jeg med stil:
Jeg ta’r en UFO hjem!

Frank Colding 1998