Sejleren

Om at drage ud og søge lykken

(Forspil)

Det er godt at være til
og synge sine sange,
stemme sjælens strengespil
med enkle guitar-klange,
åbne til et magisk rum,
hvor skønne verd’ner fødes;
sang er evangelium
og hjerter, der vil mødes.

Også mit vil gerne ud
og slå en lille trille
for sin næste og sin Gud
og samles ved en kilde,
øse trygt af livets vand,
som vælder over randen,
blive kåd i barnets land
og skænke for hinanden,

skåle i den livsmixtur,
som gør de brudte hele,
kærlighedens helse-kur
beliver syge dele;
drikke med ærbødighed
for Gud har gjort et offer,
- ikke bare skylle ned
med Tuborg eller Hof’er!

Under himlen er der plads
til små og store glæder,
hjertet er et godt kompas,
som kender alle steder,
viser livets røde tråd
og altings rette hylde;
jeg er styrmand på min båd,
med kurs mod liv og fylde.

Sejler til en fremmed kyst,
mens hjertet styrker modet;
glæde strømmer i mit bryst,
to lunger ilter blodet.
Bølger går i dybe tag,
jeg står i agterstavnen,
lægger an med gæsteflag
og møder folk på havnen.

Hen mod aften har vi bål,
i lysningen ved kilden
lyder vore modersmål
og gnisterne fra ilden.
Mens jeg synger denne sang
og ånden inspirerer,
fryder jeg mig nok en gang,
idet jeg konstaterer:

Det er godt at være til
og synge sine sange,
stemme sjælens strengespil
med enkle guitar-klange,
åbne til et magisk rum,
hvor skønne verd’ner fødes;
sang er evangelium
og hjerter, der vil mødes.

Frank Colding, Oktober 2000