(Forspil)

Fordybelsens ro
er det bedste, jeg ved.
En tanke vil gro,
mens mit sind synker ned;
nedad mod roen
og kernen igen,
nedad til troen,
til hjertet, min ven.

Fortravlede flid
alt det meget, du når,
kan holde en tid,
måske vare i år,
dyrest er roen
før tanken bli’r født,
før dagens ilen
får kræfterne ødt.

Bekymrede sind
du skal ikke forgå,
luk klarheden ind,
sæt dit mylder i stå.
Vælg dig en tanke:
”Gud så det var godt”,
så vil du ranke
dig, klare dig flot.

Min sjæl synger glad:
”Denne sætning er stærk;
som blomsten med blad
er du skabt i Hans værk.
Nu er du skaber,
fordybet, min ven.
Le før du taber
din tanke igen”.

Frank Colding 10. juli 2009