Længe inden jeg blev født,
havde selvet og Vorherre
aftalt, jeg sku’ blive mødt
med det gode, samt det værre.

Lidt tilfældighed, et træf,
formed’ mig, min personage,
nu; et arrigt hundebjæf,
nu; mit indre syns kollage.

Hvad de to har pønset ud
gad jeg rigtig gerne vide,
må dog som et barn af Gud
gå og undres, glædes, lide.

Glædes ved at hygge mig,
og at dyrke mine venner.
Jeg har viljen, der er vej,
og en rolig ild, som brænder.

Frank Colding 2005-03-24