(Forspil)

Skyerne farver fjorden grå,
her er der svalt og rart at gå,
hilser på folk, jeg passerer.
Og fra en sti nær breddens græs
skimtes fjernt et yndigt næs.
Vandfladen sølvgråt changerer.

Løst hænger skibets sejl og fok.
Blishøns, de dykker lidt ad hoc
spredende ringe i spejlet,
trutter besked med pibe-røst:
”Bagbord kommer frisk Nord-Øst,
snart får vi farten i sejlet”.

Styrer langs hyben, blomst og flor.
Rosen er mit kompas, mit ror.
Fuglene: hjertet og esset.
Men jeg kan ikke gå på vand.
Jeg må som hver vandringsmand
stile langs bredden mod næsset.

Frank Colding 2. august 2019