Stille er min tirsdag aften.
Går til møde om vor Gud,
Bibelen og skaberkraften.
Målet er at komme ud.
Der er tjeneste pr tele,
man gi’r kage, siger mig:
”Vi er kommet for at dele
som et kirkefolk på vej”.

Video-prædikanten slutter:
”Tror du mon, du bærer frugt?”
Jeg, en dværg blandt lilleputter,
tænker ”hvad er sandt og smukt?”
Spørger Jesus: ”Vil du mene
jeg er frodig eller fæ?”
Er mit liv kun golde grene?
Er jeg vin på Herrens træ?

Der er intet klart at hente
i min indre hørerør.
Og jeg tænker: ”Det må vente,
vær din egen direktør”.
Jeg vil ikke tabe modet.
I mit varme hjerteslag
kan jeg mærke, jeg er podet
ind i Kristus nat og dag.

Kommer fra en anden gruppe,
jeg har fundet på min vej,
da jeg efterlod min puppe.
Hvad si’r denne flok til mig?
I vil gerne invitere,
kende andres liv og tro.
Målet er at missionere,
eller er det dialog?

Jeg har noget at fortælle,
men det bli’r en anden gang,
om Guds nåde der kan vælde,
mens man skriver på en sang.
Om at møde Krist og Buddha
den gang livet det var tough.
Ikke underligt så gu’da,
at jeg blev en teosof.

Det er atter tirsdag aften,
går til møde om vor Gud,
Bibelen og skaberkraften.
Hvis jeg ikke bli’r smidt ud,
er der prædiken sendt pr tele,
tid til sang og strengeleg.
Tid til digtet jeg vil dele
med et kirkefolk på vej.

Frank Colding 3. april 2023