(Forspil)

Først var enhed, så kom stoffet
ved monadens guddomsgnist.
Skabt blev bøffen: ’Stroganoffet’.
Skabningen blev dualist.
Fader-moder-guden væver
vakuummets energi.
Lyspartikler, strenge svæver
i et trådløst kær’steri.

Og fra soles plasmakerner
slynges gas mod stoffets brønd.
Stadigt udad, nedad kværner
’faderens fortabte søn’.
Hjertet sander til i ørkner.
Stroganoff er nu blandt svin.
Mens han spiser foder størkner
allersidste dollargrin.

Han må faktisk se sig bøffet
i den plumpe kamp om kød.
IC-fireren er tøffet.
Rygtet siger Gud er død.
Undrer sig fra dette søle:
Tanker, er de kun begær?
Hvilken sandhed skal han føle?
Hvad gør sjælen visionær?

Ser et lys fra disse sprækker
lys, som kalder sjælen hjem,
Helligånd, som kærligt rækker
ud og viser vejen frem.
Helligånd, som accepterer.
Den forstår, er nænsom mild.
Helligånd civiliserer,
løfter stof med skaber-ild.

Helligånden procederer
for det gode, hjertets sag.
Helligånd filosoferer,
forsker sandhed frem hver dag.
Helligånd harmoniserer
os med kunst og skøn natur.
Helligånd organiserer
logistik og gaskomfur

Først var enhed, så kom stoffet.
Måske er det altid til:
Energi som ’Stroganoffet’:
Lys og stof i evigt spil.
Nu: en drejning på spiralen:
Stroganoff blev vegetar.
Kokken smelter stof i gralen.
Straks er grønsagsretten klar.

Frank Colding, 2016-05-16