De var med bacon smag
de skønne sæbebobler,
vi så en hund løb efter
og åd forleden dag;
en fiks motionsfordobler,
der rørte hundens kræfter.

Måske er jeg blandt dem,
hvis bobler snart vil briste
på glemslens tavse alter.
Men endnu står mit hjem.
En rune vil jeg riste,
som lejer og forvalter.

Et digt, et dokument,
hvor nøgternt der står skrevet:
”Her har en digter hjemme”.
Så bli’r det måske kendt,
at jeg en gang har levet;
ja, en historisk stemme.

Fra husets gode stol
her råder og regerer
jeg stadig glad og tapper,
og i min bogreol
står det, jeg komponerer
i ringbind og i mapper.

I dag er let og god,
en sang er i sin vorden,
og mens jeg ekstraherer
fra hjernekistens rod,
opstiger denne orden,
du netop absorberer:

En simpel boble ord
i formens klare hinde,
et vidne om det nære,
den svæver mod mit bord,
nu må et dejligt minde
snart briste eller bære.

O, ve; et lille ”pling”,
og så; en barnlig latter,
som løsner mavesuget,
da denne skønne ting
jeg ikke rigtig fatter
punkteres ind i nuet.

Vel. Tiden skrider frem.
Men bobler? Korte nu’er,
der opstår og forsvinder?
Er det igennem dem
vi sanser tid og skuer
mod fremtid og i minder?

Så sælsomt tiden går.
Og atter må jeg trække
min sæbering af glasset.
Nu blæste vist et år
med vers ind i min række
af ringbind i parnasset.

En gang skal jeg herfra
og dø, som tiden kræver.
Men sangen hylder livet,
den dag en arkivar
står frem og si’r: ”Der svæver
små bobler fra arkivet,

som daler over by
blandt slette og blandt gode”.
Hvad skal det forestille?
Man gætter på en ny
og vegetarisk mode:
De smager af persille.

Frank Colding 26. oktober 2007 til 7. marts 2008