Når du ønsker at stille gearet
til at digte og gribe ånd,
må du sætte din pen til papiret
og føre din skrivende hånd,
så din vilje kan forme skriften
til en spændende samling af tegn,
som beskriver og rummer bedriften,
og omkranser nyvunden egn.

I materien har naturen
enkle kræfter, er drift, behov,
og papiret med blæk gi’r teksturen,
er grundlag; en verden af lov.
Men de billeder, digtet sanser,
er kun glimt af mangfoldighed,
af et hændelsesvirvar, der danser
sig smidigt i sener og led;

det tilfældige er en prøve
for din følelses vekselleg,
mens fornuften kan lovene øve,
og viljen må vælge en vej.
Der hvor du vælger din historie:
Brug det gode begyndelsespunkt,
grib det nu, der gi´r fremtiden glorie
og ikke ta’r fortiden tungt.

Da kan livsvejens milepæle
stå som tegn i et digte-værk,
hvor de danner et samlende mæle,
der udtrykker håb og gør stærk.
For vi digter os dybe, lette,
former formål i alvor og sjov,
sætter årsager sammen af dette:
tilfældighed, vilje og lov.

Frank Colding 2004-12-16…2005-02-14