Tusmørkes grålige,
dæmpede pragt
erstatter den smålige,
nedslidte magt.
Dagen, akkorden:
Fodkold! Kompakt!
Nu: hjemme, i orden.
Våbnene strakt.

En primadonna
udklædt i hvidt,
med egen version af
kassekredit,
opfandt et dugfrisk
kreativt snit:
betaler notorisk
slet ikke sit.

En dedikeret,
tung general
har abdiceret
til korporal,
oser af lede
i vor central,
og syder sin vrede
ned i vor gral.

Én vil beholde
status og skik.
I offerets rolle
spilles hver brik
delvist i blinde.
Stor dramatik.
Kan ikke forbinde
tal og rubrik.

Går klokken atten
ud af mit ly.
Jeg indånder natten,
går i min by.
Omsætter slagger,
ilter min krop.
Ser stjerner bag bakker.
Håbet står op.

Natmørke! Dæmpende,
rolige vagt!
Forløs nu de kæmpende.
Blid er din magt.
Lad dybe strømme
vende forfald.
Forny mine drømme,
varmen, mit kald.

Frank Colding 16. januar 2018