Jeg gi’r den glad som gøgler;
jonglerer tunge vægte
i snoretræk og bøjler
blandt muskuløse knægte
og glade pensionister
og seje handicapper.
Jeg knokler til jeg mister
min pust og ta’r en slapper.

Og fjernsynsskærme kører
med underholdningsflimmer,
reklamer, der forfører,
så jeg bli’r ør og vimmer.
Det bliver mig for meget,
jeg flår i mine vægte,
og føler mig lidt kvajet
i markedsgøglets hægte.

Belaster mine lemmer,
og sidder vidst og sprutter
i nuet, hvor man glemmer.
Det varer tres minutter,
som perler sved af kroppen,
reklamer af min hjerne.
Da går jeg hjem fra toppen
som fuldgod idrætsstjerne.

Frank Colding 2008-06-25