Hverdagsmorgenmanden

Langsom og søvndrukken,
dagslysets opdukken,
benene ud over kanten,
drømmene undviger,
rejser mig fremsiger:
”nu er det morgen minsandten”.

Værker i ledene,
ikke spor kedende
sådan at være i kroppen,
møde til pligterne
må også digterne,
morgenmad, kaffe i koppen.

Frank Colding, 22. februar 2005