Dino
04/04-2015
Andersen H C var manden/ der skrev om et skævvægget hus/ nok har det ligget i Jylland/ en runesten i havets brus/ evige digte han skabte/ for let blev de husket og lært/ her er vi ikke fortabte/ hans værk vi evigt har kært// Colding depechen har grebet/ og bærer den videre frem/ skarpt sin pen han har slebet/ og flot ta'r pointene hjem/ Naturen kan let inspirere/ til rørelse og poesi/ farver kan let imponere/ let tror vi på tings harmoni// Colding dog dybere kigger/ i landskabets kalejdoskob/ store mysterier ligger/ gemt under stjernernes hob/ det største er bygget af mindre/ det overgår alles forstand/ det skal dog ikke forhindre/ det smukke at ses i vort land// Det er en mærkelig tanke/ at indsigt kan sløre vort blik/ vi ville vel tro uden anke/ på nuklear kybernetik/ Men når mod det mindste vi vendes/ og stirrer med småpilleri/ de større linjer kan glemmes/ i kvanternes kakofoni// Nu vender vi forskningens kikkert/ og ser den modsatte vej/ for nok er det stadigvæk sikkert/ at himlen ej lystrer vor leg/ De store linjer og buer/ og skyers og sols energi/ er noget der mere os huer/ end småtingenes maskepi// Det skal slås fast, at dette kommentardigt både i form og indhold mangler forbilledets format!

Jytte
04/04-2015
Hej Frank. Meget,meget smukt digt. Du er en sand tryllekunstner med ord. Gættet også på det bliver en sang,med musik af dig selv. Den er som skabt til en plads i "Nye danske sange". Tak for ordene. Mvh. Jytte

Kim
04/04-2015
Hej Frank Du er virkelig en mester i rim og skønmaleri. Dette digt er helt suverænt. Det overrasker kontinuerligt og udspyr mening i de sammenflettende dele. Tak for god læsning. Mvh

Jytte
04/04-2015
Hej Frank. Meget,meget smukt digt. Du er en sand tryllekunstner med ord. Gættet også på det bliver en sang,med musik af dig selv. Den er som skabt til en plads i "Nye danske sange". Tak for ordene. Mvh. Jytte

MollyTrine
11/07-2014
Når jeg læser dine vers, er der et eneste ord der overdøver alt andet, og det er idyl.. Så det er godt, det sidste vers er med, der kan man trække vejret og læse tilbage fra. Især de sidste to linjer, synes jeg er smukt. "Blomster og trækronesale får farve mens himlen blir blå" er skrevet, så man virkelig føler, man er der, og farverne følges ad: Smukt. Jeg ved ikke, om jeg helt forstår det. Men ellers forstår jeg det på min egen måde. mvh MollyTrine

Frank Colding
11/07-2014
Hej MollyTrine Ja idyl kan godt komme til at virke kvælende, især når den føres helt ned på atomernes niveau. I næstsidste vers opstår der da også en påmindelse om at trække vejret. Og i sidste vers kommer vi tilbage til skyerne og storladenheden i første vers, ånder lettet op og mærker en større sammenhæng. Vh Frank

Mons
11/07-2014
Hej Frank, det er nogle flotte naturbilleder du har malet her i ord. Det går så videre til et metadigt om at være naturdigter. Som sædvanlig holder du det godt med rim og rytme. Vh Mons

Frank Colding
11/07-2014
Hej Mons Man kan vel sige at det er som et landskabmaleri, hvori der står en landskabmaler med sit staffeli og lærred. Og landskabet er afbildet i mange sammenhængende niveauer lige fra skyerne til det atomare. Og vi kan samtidig leve med i, hvad maleren oplever. Vh Frank

Eleonora
11/07-2014
Hej Frank, man bliver da lidt glad når man læser dette, det er en dejlig natur beskrivelse, og som man fornemmer rigtig godt, der kunne måske sættes musik til, og blive en af de nye danske.. mvh Eleonora

Eleonora
11/07-2014
fin lille melodi, så kan tankerne rigtig svømme afsted