(Forspil)

En Brændende kærlighed
kalder i blomst til Jorden
med rødvioletdyb besked
om næstens mand i Norden.
Han skuede lyset bag
vandbærertidsmomenter:
Opstandelsens solfyldte dag
er vakt i klodens center!

Hans værk er en symfoni,
gylden med klare toner,
af visdom og lys energi
fra to indstrømnings-zoner,
der breder en dansk magi.
Finne og nordmand, svensker
erkender hans teosofi
om stjerne-, englemen’sker.

Langt videre går hans færd:
Rusland og femti lande.
Fra Kreta når lyssøjlens skær
til kyst bag havets vande.
Hvor klart er det reneste?
Hjertets roset kreeres
og åbnes ved tjenen og ve,
hvert blad vil aktiveres,

så skyldtynget melodi
husker, at Gud vil favne,
og Åndelig psykologi
forklarer rosens traume.
Lorentsen forstår musik,
strålernes klange. Finder
den hellige grals symbolik
til præster og præstinder.

Og viser ved regression:
Gældsat bli’r man; forliget,
rent karmisk, hver inkarnation
og trin for trin indviet.
Med enhed/mangfoldighed:
Altets komplementære,
din himmel og jord: hold kun ved.
Det er hans liv og lære.

For Asger er asers spyd,
kæmpede høj og læsset.
Nu synger hver viking af fryd
for Jorden, Arrenæsset;
de venter en avatar.
Blomsten i stuen studser.
Mon vandbæretidens Ansgar
bli’r inkarneret russer?

Frank Colding, 4. februar 2012