Det er velfærdstempereret,
sådan venliggråt i dag,
let at blive inspireret
tror jeg, næppe nogen sag,
hvis jeg bare er tålmodig.
Forstadshække springer ud,
jorden dufter sval og frodig,
mærker brisen mod min hud.

Ånder fra mit hus’ terrasse
i mit rigelige huld,
ser at det er tid at kradse
løs i havens ler og muld,
klø vor lille jord på ryggen
på et stykke, der er bart,
søge vid’re efter lykken,
leve let og godt og rart.

Fejler ikke noget særligt;
jeg er både rask og sund,
har det nemt og ganske herligt,
slet og ret, i bund og grund.
Det er sjældent, at jeg tøver
med at sige, jeg har nok;
har de penge jeg behøver,
der er ingen grund til brok.

Jeg har også gode venner,
vi kan skabe synergi,
føler mig i gode hænder,
respekteret, tryg og fri.
Og min sindsro, ser jeg, vokser,
ud af mine rim og vers,
når jeg ikke lige kokser
og det meste går på tværs.

Frank Colding 17. april 2007