(Forspil)

Blænd ned, nu stunder natten til.
Belysningskompagniet
gav dagen rigeligt med ild
og sol fra himmeriget.
Nu vil jeg bare kede mig
og ligge på den lade
og grynte lidt og sige nej
til åndens høje stade.

Jeg gider ikke brænde op
og åbne mer’ empatisk,
jeg blænder ned og sætter prop
i kilden, glor apatisk.
Hvem orker dog at brokke sig
og se, hvad pennen ævler
om hængeøret af et kvaj,
hvis laser går i trævler.

Det er så godt at gå i stå,
ugideligt i stampe,
og skrible i sin lommebog
i stol ved vågelampe.
Nej, det er trist, apatisk trist
og evigt ligegyldigt.
Jeg skuler til den sidste gnist
og gaber så troskyldigt.

Frank Colding 2. april 2014