Roskilde Avis

Lørdag 6. november 1999
Stor oplevelse i Palæfløjen

Torsdag 28. oktober var jeg til koncert med visesang i Palæfløjen. Danmark har en lang tradition for visesang, også i den moderne tid. Skillingsviser, politiske viser, revyviser. Poul Henningsen, Benny Andersen, der er store forbilleder at leve op til.

En mand og hans guitar på scenen. Intet er så enkelt og så omfattende. At stå alene over for publikum, kun sig selv at forholde sig til, sin egen musik, sine egne tekster. Nøgen. Her er jeg, dette er mine drømme, mine følelser, mine tanker og min humor.

Frank Colding gjorde det. Takket være en god portion humor, selvironi og en dyb indføling i menneskets søgen efter en mening med livet. Hans sange balancerer fint på grænsen mellem det dybt personlige og det alment genkendelige, det tragiske og det lattermilde, det underholdende og det åndelige. De bliver aldrig banale og ender heller ikke i intellektuel indforståethed.

Melodier og rim danser ubesværet gennem så vanskelige temaer som aktivering af arbejdsløse, søgen efter den eneste ene, filosoferen over hvordan man kan gøre nytte og spørgsmålet om Guds kærlighed og reinkarnation. Man sidder tilbage med et smil, glæder sig over de fine hentydninger og føler sig dybt berørt. Midt i ens egen travlhed og bekymringer om man nu kan nå det hele, bliver der et pusterum: Et solstrejf, et mælkebøttefrø, øjeblikkets fortryllelse.

Omtrent 40 mennesker var der plads til i Palæfløjen i torsdags, og der var udsolgt til sidste stol. Koncerten var en oplevelse, jeg kan unde mange flere, dog var netop denne lidt intime og særdeles smukke atmosfære men Anja Finis keramikudstilling den perfekte ramme for Frank Coldings sange. Roskilde Kunstforening skal have tak for det vellykkede arrangement.

Hannelore Herrmann