(Forspil)

Jeg er vist mere madglad
på mine gamle dage,
sku’ helst betale aflad,
men propper mig med kage.
De si’r man får en blodprop,
hvis ikke man forsager,
men, næste burger-pitstop
har lækre ting på lager.

De si’r vi nu må afstå
fra oksesteg, som sprutter,
for vi må ydmygt vedgå,
det koster klima-prutter.
Stil om til vegetarkost,
enhver bør følge kaldet,
køb løse majs på dybfrost,
det øger trivselstallet.

Se, raske folk går stavgang
for ikke at krepere
og synger tidens slagsang:
”Hil den, som motionerer”.
Lad rosset gå til banko,
og vinde en medister.
Eliten danser tango,
er sunde vitalister.

Jeg gamle mad- og sprit-læs,
hvis fortid er så plettet,
skal nu i gang med fitness
og ud af statsbudgettet
og mine fede skur-mål
og velfærdsintentioner.
Fra nu af er det surkål
og høje ambitioner.

Ak, det er barske vilkår,
jeg flygter ud af huset
og stritter med mit filthår
og mærker forårssuset,
bli’r nu en motionistflab
med rugbrødsmotortænding
og kompression og gnistgab,
som higer efter spænding.

Jeg si’r det uden omsvøb;
motion bør vær’ med måde,
og humper ud på indkøb
blandt de forbrugerkåde.
Med moms som ekstra aflad
la’r jeg mig saligprise
som motionist og madglad.
Nu skal jeg hjem at spise.

Frank Colding 17. april 2009