(Forspil)

I himlen er der harpeklang,
fra taget lyder solsortsang,
cafeen har muzak.
Og engle nyder åndens brød,
en solsort har sit ormekød,
caféen pastinak.

Hver engel, solsort og poet
må leve med et lydtapet
til dagens ret og vrang.
I himlen er det ingen sag,
på Jorden bør vi altid ta’
bestik af kling og klang.

Nu tordner der en klima-bør
herned som ingensinde før,
men sydpå er det tørt.
Ja, vejret er et syndigt rod,
alligevel er høsten god,
det har jeg læst og hørt.

Vor klode, den har hedetur,
og vi skal enes om en kur,
problemet er hvordan.
Hvad hjælper det vort svineri,
man putter CO2’en i
cafeens boblevand?

Men skyllen tvinger orme op,
de føder hver en solsort-krop
ved engles mellemkomst.
Poetens spinkle paradis
har atter glimt, bag regnens dis,
af håb i hjertets blomst.

Frank Colding 28. juli 2019