Det er skønt at sidde lige netop her,
selvom det er jul og sneen ikke sner.
Alt er diset, klamt og tåget, gråt i gråt,
snart vil regnen gøre alting mere vådt.
Marken ligger pløjet, hvor den før lå brak,
i min stue lyder festmusik af Bach.
Og en fløjtetrille laver lystigt sjov:
”Ser du Gaia for dig: kæmmet med en plov?”

Vi er begge glade og i godt humør,
som to bække nynner vi, at sneen tør
på en forårsdag med sol og fuglesang,
forud for vor tid og denne klodes gang.
Lige nu og her er Gaia vinter-bar,
fugter huden, bader, gør sig soveklar,
skåler med os i en våd champagne-tår,
priser roen og et godt kampagne-år.

Får vi frost i vinter? Bli’r det mer’end sjap?
Bli’r der atter løbet skøjteløb om kap?
Får naturen al den kulde den skal ha’,
så den blomstrer renset på en forårsdag?
Der er nok at håbe på i denne stund,
nu, hvor sjælen pluds’lig glimter uden grund,
nu, hvor glæden bobler som champagneskum,
steg den virk’lig op fra kroppens krybberum?

Jo, jeg mærker lige her før juletid,
at jeg føler mig en smule højgravid,
mavens bue synes faktisk mere krum,
grunden er nok julens evangelium
samt tillige at jeg går i spiseklub,
hvor vi bruger pinde fra en bambusstub,
så jeg nyder megen føde, heldigvis
også karrygrønt med hvide, løse ris.

Det er godt med mad og selskab, tak for kost,
hvad vi mangler nu er blot en smule frost.
Vi sku’ nødigt vente helt til februar
på at kulden kommer og gør himlen klar.
Og allig’vel er det skønt at være her,
føler mig så rig, om end det ikke sner.
Disen letter, vi fik trods alt ikke regn.
Tak for tørvejr og et lille juletegn.

Frank Colding, 2004-12-14…2004-12-31