På nettet er vi samlet i et tempel
på Kreta opført på Den Gyldne Grund.
Det er blot, Fru Klaver, et kort eksempel
på noget som kan ske en hellig stund.
Dér er vi broen mellem Kristi Hjerte,
og Jordens Hjerte, som den dybe pol.
Det er hvad stedets stifter modtog, lærte:
For oven og derinde; Kristi Sol.

Vi kalder på et helligt lys i ringe
at strømme ud til landene omkring.
Vor tro og hensigt er, at det må bringe
velsignelse til fredens kildespring.
Vi ved, at Kretas hellighed kan vækkes
og skønhed, glæde atter stå i flor,
så sandhed, samklang ikke mere dækkes,
men frigør lys og visdom til vor Jord.

”Mon det går an du sådan mediterer
dig op i høje klange, høje kald?
Måske, til sidst, du ikke er her mere.
Kom nær og spil og syng og vær min skjald!
Og luk nu vinduesrammen, lås med haspen.
Du er for åben” siger Fru Klaver.
”Se, dine fingre ligner bævreaspen.
Din krop er slidt af lys, jeg ikke ser.

Der findes mangefold af kendte guder,
samt mestre i et indre hierarki.
Og de er ikke trætte sofapuder,
men løfter mennesker med energi.
Så jeg må komme ned at motionere,
servere mig et fyldigt måltid mad,
og få min nattesøvn, vitalisere,
mit æterlegeme med morgenbad.

Og nedad transformeres åndens klange
til strofer, som kan spilles på klaver.
Du elsker, kære frue, noder, sange,
og jeg er trubadur og kavaler.
Men ofte må jeg skælve, før jeg skaber,
og du behøver kraft til hver tangent.
Må ånd og træning forme lidenskaber
til gnist og glød i sang og instrument.

Frank Colding 4. juni 2025